Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester accepter du vores brug af cookies.
Jeg accepterer

 

 

 

 

 

 


 

 

 

Reklamegaver - Firmagaver - Firmatøj - Arbejdstøj - Emballage
Tilbage til startsiden

 

 

 

 


Baze A/S
Søndergårdsalle 1-3
8700 Horsens
+45 76 28 38 00
info@baze.dk

Åbningstider:
Ma - To: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 16.00
Lørdag: 9.00 - 12.00


 

Baze A/S
Herlev Hovedgade 201 A
2730 Herlev
+45 39 55 98 00
reklame@baze.dk

Åbningstider:
Ma - To: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 16.00
Lørdag: Lukket

   

 



 

 

River of Life Childrens Home


Fælleshuset


Debbie og Pat Wheeler startede i 1998 et børnehjem i Chang Rai, som geografisk ligger i det nordlige Thailand.

Deb, Pat og KirstenDette område er dels kendetegnet ved "den gyldne trekant"  (et område med stor illegal dyrkning af opiumsvalmuer, som bliver omdannet til heroin) og dels en befolkning som ikke er thailændere, men det der kaldes "hill tribe", dvs. stammefolk, som bor i bjergene i dette område af Thailand.

Dele af stammebefolkningen lever stadig under det, vi vil betegne som kummerlige vilkår, og aids samt heroinmisbrug har mange årlige dødsfald på samvittigheden.

Det har den følgevirkning at børn og unge pludselig bliver forældreløse, og i Thailand hvor man ikke kender til sociale myndigheder og dermed sikkerhedsnet i samme grad som herhjemme, er det eneste disse børn har tilbage prosititution og kriminalitet for at overleve.

I forbidnelse med en ferie i 2002 løb vi tilfældigt ind i parret på natmarkedet i Chang Rai, og før vi havde fået sagt bu elle bææ, var vi inviteret ud på børnehjemmet.

Vi var så impornerede over det arbejde de to udførte, at vi omgående beluttede at støtte. Ikke bare et beløb som skulle gå ind i den daglige drif, men til brug for noget af det som der i den normale hverdag ikke var råd til at anskfffe.

Det er i tidens løb blevet til computere, og opgradering af børnehjemmets elektricitetsforsyning.

Vi har valgt at støtte, ved at "tigge" varer fra vores normale leverandører, ja nogle af vores kunder har skam også doneret artikler, og så sætte dem på auktion blandt vore kunder. Vi mener på den måde at kunne rejse langt flere penge end det ellers ville være tilfældet.

Vi startede dette tiltag i 2004 hvor vi samlede ca. 16.000 kr. ind, som blev fordelt med ca. 12.000 til børnehejmmet, og de resterende til børnehjem på Sri Lanka, som netop havde oplevet Tsunamien der kom 2. juledag 2004.

 


Alle børn + StekaSiden 1998 er det foreløbigt blevet til et hjem for 22 børn, men det er meningen at der skal være plads til ca. 100 børn når hjemmet er fuldt udbygget.

Arbejdet foregår i samarbejde med de Thailandske myndigheder, og alle børn som optages, bliver grundigt tjekket for familieforhold og sygdomme.

Det kan måske lyde kynisk, men Debbie og Pat har besluttet ikke at optage handicappede eller aids-syge børn på hjemmet. Dels fordi disse har brug for pleje og forhold, som man ikke er i stand til at tilbyde, men også fordi de ønsker at give så mange børn som muligt, de bedste muligheder for senere at skabe sig et ordentligt liv i det thailandske samfund.

ComputerindkøbAlle børn går i skole om dagen, og om aftenen undervises de også i engelsk. Det er tanken senere at åbne et værksted med mulighed for reparation og maling af biler, motorcykler og knallerter.

I forbindelse med vort besøg i januar 2004, donerede vi, i samarbejde med Dyrehaven Rotary, og nogle af vore kunder et par computere til Børnehjemmet.

Vi var selv med ude og købe dem, og vi kan garantere at de vakte jubel.

Debbie og Pat har opført 2 huse til børnene.
Et til drenge og et til piger.

DrengehusDet er tanken at de begge skal bebos af op til 50 børn, og at der til hvert hus skal tilknyttes en thailandsk familie, som en form for opsyn og vejleder.

Billedet til venstre viser det hus som er drengenes. I tilknytning til disse er der også et fælleshus, som kan bruges til lektielæsning og andre fritidssysler.

Det er selvfølgeligt ikke gratis at drive et sådant hjem, men når man tænker på hvad det ville koste herhjemme, må man undres over at det månedlige budget på ca. 175 US dollars pr. barn er nok til at klare alle løbende udgifter til mad, skolegang og en smule lommepenge. Dertil kommer så selvfølgelig det ekstra som opførelsen af bygninger m.m. koster.

NatmarkedFinansieringen foregår for øjeblikket ved en årlig "betle tur" til forskellige kirker og organisationer i USA, samt forskellige private sponsorer fra det meste af verden.

Debbie og Pat har også tilknytning til en maler/tegner i området, som blandt andet har dekoreret sovesale og opholdsrum i de nye bygninger. Han hedder Dtow og maler klassiske thaimotiver, men også billeder som vi med dansk smag kan holde ud at se på.

Billedet herunder viser nogle af de sjove tegninger, som han har malet i børnenes opholdsrum.

 

 

Gæstehus

Vi valgte i 2008 at forære børnehjemmet et gæstehus, som kan udlejes til turister på bed-and-breakfast betingelser, og på den måde være med til at genere indtægter til den daglige drift.

Gæstehuset bliver på 54 m2, og vil indeholde en veranda, et lille køkken, et soveværelse, bad og toilet, samt blive udstyret med både aircondition og internetforbindelse. Det vil sige, at det vil have mindst **** hvis det skulle sammenlignes med tilsvarende hotelstandard.

Skulle du få lyst til at indlogere dig på børnehjemmet i forbindelse med et besøg i Nordthailand, er vi gerne behjælpelig med at få arrangeret noget sådant.



 
Se kontrol rapport for Baze A/S i Horsens Se kontrol rapport for Baze A/S i Søborg
Copyrights © 2005-2014 | Baze A/S | CVR: DK25277651 | All rights reserved